Mission

QTennis ønsker at tage ansvar, ved at samle og fremme tennissporten - for alle kvinder i hele Jylland

 

Vi udvikler og sikre udbredelsen af tennisspillet - ved at være nærværende og synlige gennem målrettet kommunikation og aktiviteter målrettet kvinder med passion for tennis. Aktivitetskalenderen finder du HER

Vi er modige, nytænkende og nyskabende samt uafhængige af politiske interesser, og ønsker at nedbryde barrierer.

Vi er en organisation med plads til ALLE, der ønsker at udvikle tennissporten gennem bæredygtige positive tennisrelationer og venskaber.

QTennis har en lang historie både i DGI tennis og JTU (Jyllands Tennis Union) regi i Jylland. Vi er i fuld gang med at definere og etablere QTennis organisationen til gavn for tennissporten og qVINDER i hele Jylland. Så har du en god ide, brænder du for tennis så giv dig endelig til kende. Vi kan altid bruge nogen til at udvikle tennisaktiviteter i Jylland. 

Vi er en frivillig organisation med hjemsted i Favrskov kommune på Hadsten Tennisklubs baner. Dette for at leve op til Folkeoplysningslovens krav til foreninger. Det betyder, at vi er en forening som i udgangspunktet betaler kontingent til JTU/DTF (og eller DGI). Det betyder også at vi IKKE får offentligt tilskud som DGI og DIF/DTF. MEN skal have aktiviteter finaseret gennem brugerbetaling eller støtte fra JTU, DGI eller ander aktører (som får offentligt tilskud).