Aktiviteter

QTennis søger at udvikle tennisaktiviteter til kvindlige tennisspillere gennem tennisstævner, teamturneringer, træningsevents, sociale events og meget mere... 

Udover at medvirke til udvikling af tennisaktiviteter, arbejder vi også på, at udvikle tennissporten for kvinder.

Du kan se vores aktiviteter HER 

I 2018 fik QTennis 25.000 kr af Jyllands Tennis Union (JTU) til at udvikle aktiviteter. De penge har vi brugt og nu er vi gået over i almindelig drift. Vi vil naturligvis gerne fortsætte med et højtaktivitetsniveau, men det kræver ressourcer både økonomiske og i form af frivillig arbejdskræft. Vi synes naturligvis at nogle af alle de offentlige millioner kr. der tilgår tennis' hovedorganisationer DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund (DTF) også bør komme kvinder (og piger) til gavn. Men idet DTF har nedprioriteret udviklingen af kvindetennis fra en budget ramme på 400.000 kr til nu 50.000 kr. er det næppe realistisk. 

Planerne for 2019 er under udvikling. Vi har følgende aktiviteter under udvikling: Pinse doublestævne, Heksetennis omkring Sankt Hans, Træningsevents, Wimbeldon Wannabe, stævneturneringer mv.